onsdag den 30. januar 2008

Facebook

Jeg fik oprettet mig i Facebook og brugte en del tid på at klikke rundt for at finde andre på Viborg Bibliotek(erne), der var oprettet. Det lykkedes først, da jeg fik tilføjet Viborg Bibliotekerne til min profil. Kathrine har jo en fin og meget udbygget profil, som helt tydeligt stammer fra tiden før 23 ting! Jeannette, som har været vikar her, er også facebook-bruger.
Jeg tror jeg lader det være godt med Facebook og opretter mig ikke i Myspace, som nok er nogenlunde det samme - synes det lød foruroligende med et brugernavn, der aldrig nogensinde kan slettes!

onsdag den 23. januar 2008

Technorati

Det er onsdag morgen, og vi sidder nogle stykker på balkonen og holder 23ting-workshop med Camilla. Det er en god ting at være flere, og at kunne få kvalificeret hjælp når det behøves. Desværre er Technorati endnu en ting der ikke er så nem som den ser ud til. Prøvede de forskellige søgemuligheder og undrede mig over det jeg ikke fandt, f.eks. 23ting kombineret med viborg. Forkert søgeteknik, eller hvad? Så fik jeg lagt min egen blog på Technorati (Claim favorites). Tilføjede omhyggeligt et par tags, så 23ting og viborg og bibliotek nu burde findes på Technorati. Det virker bare ikke. Surt :-(

onsdag den 16. januar 2008

delicious

Det kan godt være at tags=emneord er velkendt land for en katalogiserende bibliotekar, men vejledningen var lang og ikke så enkel at komme igang med. Jeg fik begyndt i mandags på en stille Houlkær-vagt med Aleph-nedbrud og ikke så meget andet at lave. Gik i stå på ikke at kunne "bundle" mine tags. I dag har jeg benyttet mig af at Finn sidder på voksenkontoret ved skrivebordet skråt overfor og kan hjælpe mig videre. Tak, Finn!

fredag den 11. januar 2008

meebo

Har altid synes at chat er noget pjat, og synes det egentlig stadig! Men o.k., det er jo med i 23 ting, så pyt. Karin var så sød at samarbejde med mig, selvom hun allerede er udlært, så nu fik jeg da prøvet det

torsdag den 10. januar 2008