fredag den 22. februar 2008

LinkedIn

Nu er jeg også blevet linket til nogle af mine kolleger. Det tog lidt tid at få "hul igennem" . Efter oprettelse forsøgte jeg at søge på "Viborg bibliotekerne" for at finde mine kolleger. Jeg fik nogle temmelig anonyne profiler uden navn. Jeg kan da godt forsøge at gætte på, hvem der gemmer sig bag "musikbibliotekar" og "Viborg Gymnasium", men alligevel føles det lettere frustrerende. Det viste sig så at man skal have mindst én direkte kontakt for at komme ind i varmen! Heldigvis sad Gry lige i nærheden, så hun sendte mig en invitation.
Jeg fik sendt et par invitationer til personer i Grys netværk, så nu er Kristine og Camilla også linkede til mig.
På én eller anden måde (jeg kan ikke rekonstruere det!) fik jeg fat i en funktion, hvor jeg kunne "masseinvitere", dvs sende en bunke invitationer på én gang. Ved ikke helt hvordan det kommer til at virke, men nu får vi se - når nogle flere kommer i gang med ting 13½ får jeg vel tilbagemelding på mine invitationer.

onsdag den 13. februar 2008

vodpod

Jeg har valgt at koncentrere mig om b-delen i ugens 23 ting-emne, så jeg er i gang med vodpod, og temaet er endnu en gang: skildpadder! Det er lidt ensomt på kontoret pga vinterferie, jeg savner workshoppen.



onsdag den 6. februar 2008

Librarything



Se det var ganske rigtigt en skæg biblioteksting for bibliotekarer! Fik oprettet mig som bruger og tilføjet de første 5 titler, så jeg kunne få gang i funktionen Forslag. Det er rigtigt at forslagene er noget tilfældige, så længe ens "bibliotek" ikke er større, men det ændrer sig jo, når man får tilføjet flere titler.
Så er jeg også kommet med i et par grupper, nemlig den for 23 ting og den for bibliotekarer. Apropos sidstnævnte: Hvis du vil have et billigt grin, så prøv at se Group talk-indlæggene under Funny request from patrons!